Som med så meget andet så gør tiden underværker. Den enormt overvældende følelse har lagt sig, panikken ved babygråd er væk, og de gode stunder fylder så meget mere. Det er pisse hårdt, men lige dele pisse skønt.

Nu vil jeg koncentrere mig om den lille baby, der ligger og sover i min venstre arm. Han kan stadig være et ganske umuligt og frustrerende kendskab, som bliver placeret direkte i fars arme, når denne kommer hjem fra arbejde. Men han er også pludrede, kiggende, smuk og helt igennem fascinerende. Og måske jeg ikke ville sætte lige så meget pris på de lette og herlige sider, hvis de hårde ikke også var der.

Tænk hvor meget man i grunden kan vænne sig til og pludselig ikke kan forestille sig et liv foruden.

‘Vi ses tirsdag d. 26/9!’ Beskeden lå i min e-boks som afslutning på invitationen til den mødregruppe, jeg havde takket ja til at være med i. Måske der er en datoklokke, der ringer i jeres hoveder, men mit var helt stille. Derfor troppede jeg op på den angivne adresse igår kl. 11. Og der skal […]

Continue Reading

Jeg så et par afsnit af Den Store Bagedyst igår (forstår slet ikke hypen, forresten), og en af deltagerne fortalte, at hun begyndte at bage, da hun fik sin søn. Fordi han sov så meget, og hun kedede sig. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Fordi det så fint illustrerer, hvor forskellige […]

Continue Reading

img_1999

Det var aldrig meningen, at denne lille blog kun skulle handle om baby. Men der sker så utrolig lidt for tiden, der ikke centrerer sig om vores lille monstermirakel. Det ændrer sig! Det er en fase! – siger jeg dagligt til mig selv. Bebs er fantastisk, men bebs er også en skriger. Og det er […]

Continue Reading

Billedet har intet med stemmer at gøre. Men det er taget fem dage efter fødslen og er første gang, jeg er tilbage i normalt tøj. Efter ni måneder er det altså store sager! “Hej! Jeg vil gerne bestille to burgere!” “Ja, okay! To sekunder. Hvad skal det være for nogle?” “En Bacon Royal på 400 […]

Continue Reading