Jeg er et monster.

Ikke sådan et monster folk er (meget) bange for, men ikke desto mindre et monster.

Når jeg har spist, er det stort set altid muligt at se, hvad jeg har tygget på ved at kigge på min trøje. Motorik er der ikke meget tilbage af – slet ikke, når maden nu skal balanceres den ekstra halve meter fra bord, over mave til mund. Og jeg er blevet ligeglad. Jeg får ikke længere den der: ‘ØV! Nu skal den trøje til vask!’ Jeg tænker nærmere. ‘Pyt. Det er kun en enkelt plet. Jeg så værre ud i går.’ Jeg har sågar taget kjoler/trøjer på med pletter og været ligeglad. Pletterne kommer jo ofte efter ganske få timer, og det er begrænset, hvor meget tøj jeg har, som jeg rent faktisk kan bruge. Jeg er nu typen, der går med plettet tøj. Og er ligeglad.

Det er dog ikke kun mine plettede trøjer, der gør mig til et monster. Jeg er nemlig også begyndt at snorke så højt, at min kæreste flere gange har overvejet at filme mig. Men han er heldigvis (for ham) kommet frem til, at jeg nok ikke vil more mig lige så meget over klippet, som han selv ville. Mine slimhinder kan åbenbart ikke holde til meget mere. Og hvad der, da jeg ikke bar på frugten af vores fælles udskejelser, var et lille grynt i ny og næ, er nu som lyden fra en forkølet havnearbejder, der har drukket godt med bajere og er faldet i søvn på ryggen.

Min lunte er kort. Jeg kan blive vred over at skulle ud ad døren. Hvem fanden laver dog også en aftale med mig?! Hvorfor fanden har JEG lavet en aftale? Ved jeg da ikke, at jeg ikke kan noget? (Læs: Jeg kan sagtens noget. Monsteret i mig viser sig bare ikke blot gennem pletter og snork, men også gennem monsterhormoner). Jeg ved dog også, at så snart jeg er af sted og krammer min kaffedate, så spinder monsteret. Monsteret er nemlig irrationelt og ikke til at stole på. Ligesom min blære.

Jeg trækker vejret lettere støjende, når jeg går. Selv når jeg går ned ad trapper.

Jeg har hentet ting på apoteket, som jeg aldrig ville have troet, at JEG skulle hente.

Min søgehistorik på Google er skræmmende.

Mine hænder og fødder er ømme og i de rigtige vinkler, kan jeg nu lave et par dobbelthager. Jeg skal trækkes op fra sofaen – eller lave et siderul der ikke er en ninja værdig. Eller nogen værdig. Jeg skal tisse hele tiden, og jeg vågner, hver gang jeg om natten skal vende mig. Jeg vækker endda mig selv, fordi jeg snorker så højt.

Jeg har altid gået op i at være pæn, piget (dog ikke på den lyserøde måde), holde ucharmen for mig selv. Min kæreste ved nu alt om mig. Og han elsker mig stadig. Og når jeg taler om min seneste anskaffelse fra apotekets gemmer, så griner han. Det gør monsteret i mig lidt mindre, og jeg tænker, at pletter vel heller aldrig har skadet nogen.

På trods af min monstertransformation er jeg glad. Det er lidt sjovt at prøve en så anderledes tilstand og lære at være lidt mere ligeglad med pletter, snorken og dobbelthager. Der er tre uger til min termin, og selvom jeg ikke kommer til at savne graviditetsmonsteret, glæder jeg mig lidt til at møde det mormonster, jeg kommer til at blive. Jeg tror, at hun bliver en fest.

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’

Processed with VSCO with g3 preset

Fængende titel, ikke?! Jeg gør ligesom mit for at drible lidt spænding ind i mine overskrifter. Min weekend har bestået af langsomme aftener og smeltet ost. Lørdag bagte jeg boller og tog efter morgenmaden ned for at drikke kaffe med min mor, hvorefter jeg fortrak til egne gemakker og lørdagsfiflerier. Disse fiflerier bestod af imponerende […]

Continue Reading

Processed with VSCO with g3 preset

Altså. Er det ikke bare en fin jordskok? Den kommer med en god sjat Mickey Mouse-vibes. Jeg endte dog med at knække ørerne af den og følte virkelig, at jeg i det øjeblik tog afsked med min barndom. Ørerne røg i forbindelse med, at jeg fremstillede Emma Martinys glimrende linsesalat med ristede jordskokker og tahindresseing. […]

Continue Reading

Processed with VSCO with g3 preset

Jeg har endelig fået trykket ‘køb’ til det hjemmekursus i Smertefri Fødsel, som jeg har udset mig. Og netop hørt introduktionslydfilen. Det anbefales, at man øver sig 15-20 minutter hver dag i omkring seks uger, så man kan sige, at jeg allerede er lidt bagefter. Men hvad fanden. Jeg øver da bare lidt ekstra. Jeg […]

Continue Reading

IMG_1154

Uge 36. Det er vildt. Om halvanden uge er min lille beboer i princippet færdigbagt, og hans maveexit vil blive set som normalt og ikke for tidligt. Der kan selvfølgelig lige så vel gå 5,5 uger. Og det vil også være helt normalt. Meget tungt, trættende og udspilende. Men normalt. Efter at have sluppet frygten […]

Continue Reading

1 2 3 22